©  Foto:

Bed and Breakfast Lemvig

Bed and Breakfast i det skønne bakker og bølgers land - kun 2,5 km fra Lemvig centrum.

Alle værelserne ligger i stueplan - 2 af dem er en endda handicapvenlige.

 

Der er desuden adgang til et stort fælles køkken, der indeholder alt i udstyr. Køleskab og fryser må naturligvis også benyttes af alle gæster til opbevaring af selv-indkøbte fødevarer. 

I køkkenet er der også flere tilgængelige borde, der jævnligt bliver brugt til arbejdsstation af stedets gæster. Her er god plads til at arbejde ved fx sin egen bærbare computer, og du kan logge på det fri Wi-Fi. Man er selvfølgelig også velkommen til at nyde sin mad ved køkkenets borde.

Der er tv-hjørne med SmartTV med Netflix-adgang. I opholdsrummet er også bøger, blade, tegnepapir, malebøger, puslespil og brætspil - alt sammen til fri afbenyttelse.

I det store fælles badeværelse har du adgang til vaskemaskine, tørretumbler, baby-badekar, tørrestativ, strygejern og strygebræt.  

Det indendørs areal er røgfrit, men ude er der et overdækket rygeskur på 15 m2.
Der er desuden en tilknyttet terrasse, hvorfra der er udsigt til Lemvig by og Limfjorden.

Hunde er meget velkomne. Der er desuden en udendørs hundegård.

Priser: Bed and Breakfast Lemvigs hjemmeside. 

Bed and Breakfast Lemvig har i alt 4 værelser (á ca. 20 m2) og en lejlighed (á ca. 70 m2).