©  Foto:

UNESCO Global Geopark Vestjylland

Geopark Vestjylland er i 2021 blevet optaget på UNESCOs liste over Globale Geoparker.

Dermed sættes ekstra fokus på det vestjyske landskab skabt af is, vand, vind og mennesker.

Med optagelsen på UNESCOs liste følger en anerkendelse af områdets store landskabelige værdier med geologi i verdensklasse, storslået natur og fortællinger om, hvordan mennesker har bosat sig i dette område, som er præget af stærke naturkræfter.

Istidens landskaber er storladne og rigt varierede i Vestjylland og den vestlige del af Limfjorden. Landskabet bag kysten byder på stor variation med frodige morænelandskaber, sandede og flade sletter, ådale og søer. Her finder du plantager, dyrkede marker og store heder, der byder på et væld af oplevelser.

Geoparkerne rummer nogle af de steder, der bedst fortæller historien om, hvordan vores klodes landskaber er blevet dannet og ændret over millioner af år. Samtidig fortæller geoparkerne om, hvordan naturen og mennesket har tilpasset sig forholdene efter den sidste istid.

Geografisk dækker UNESCO Global Geopark Vestjylland Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner. Læs mere om UNESCO Global Geopark Vestjylland.

 

Tag geosites og vandreruter med i lommen - download Geopark Vestjylland App'en

Med Geopark Vestjylland App'en har du altid en opdateret oversigt over spændende geologiske sites og vandreruter ved hånden. 

 

Besøg også Husby Klitplantage Ruten - en premium kvalitetsvandrerute, som går gennem klithede, skov og nogle af Danmarks største parabel klitter.

Her kan du finde en oversigt over vandreture i UNESCO Global Geopark Vestjylland.

Videopræsentation af UNESCO Global Geopark Vestjylland. 

Se video fra UNESCO Global Geopark Vestjylland.

:

Nyttige links

Naturparknissumfjord © 2024
Danish