Hjertestien i Husby Klitplantage

Det er en 6 km. lang, handicapvenlig rute i skoven i Husby Klitplantage.

Hjertestien i Husby Klitplantage byder rå og uberørt natur. Det barske Vesterhav har sat sit præg på naturen i klitplantagen. Her er gamle og nye planter blandet, og du kommer gennem skoven, som er meget velegnet til en tur med picnickurven. 

Ruten er ca. 6 km og både god for løbere og vandrere. Den er handicapvenlig, så både kørestolsbrugere og gangbesværede kan nyde ruten, ligesom barne- og klapvogne kan komme frem. 

Undervejs er der toiletfaciliteter.

Start- og slutsted er ved P-pladsen ved Husby Kirke.

Du kan hente foldere med ruteangivelser på Holstebro Turistbureau eller downloade folderen Hjertestien i Husby Klitplantage her.