Kvinde med Klæde

Et af Astrid Noacks smukke statuer lavet i hendes klassiske arkaiske struktur med enkelte former.

Storå ved udløbet fra Vegen Å - bag ved parkeringspladsen ved Kvickly i Holstebro står en rank kvindeskulptur. Det er Astrid Noacks nænsomme figur Kvinde med Klæde fra 1944. Figuren er støbt i bronze.

Astrid Noack er en enestående figur i den danske kunst. Hendes skulpturer er tidløse, og hun har fundet inspiration i både romansk, ægyptisk, gotisk, græsk og arkaisk stil. Astrid Noack portrætterer ofte menneskefiguren i sine værk – oftest børn og kvinder. Hun bruger meget enkle stillinger og få virkemidler. Skulpturerne er således meget enkle og rene og har fokus på kroppens drejning og hændernes eller føddernes placering, der skaber bevægelse i skulpturen.

”Stående Kvinde” blev kanoniseret i 2006. Holstebro Kunstmuseum ejer en bronzevariant af værket, ligesom museet har en lang række af hendes gipsmodeller i originalform. Foran Holstebro Kunstmuseum er placeret et andet af Astrid Noacks hovedværker ”Anna Ancher”  fra 1939. Derudover er hun repræsenteret med skulpturerne ”Knælende Dreng” fra 1942 og ”Kvinde med Klæde” fra 1944 i Holstebro.