Maagaard Glas v/ Agnethe Maagaard

Maagaard Glass v/ Agnethe Maagaard, Bøvlingbjerg

Foto: Maagaard Glas v/ Agnethe Maagaard
Attraktioner
Gallerier
Adresse

Tangsøgade 36

7650 Bøvlingbjerg

Kontakt

E-mail:info@maagaardglas.dk

Telefon:61277154

Agnethe Maagaard bor i Bøvlingbjerg i Vestjylland. Hun har arbejdet med form og farve gennem 40 år i mange forskellige materialer og kunstarter. De sidste 20 år har glasset været hendes foretrukne udtryksform.

"Gennem glasmaterialet har jeg udviklet min egen unikke teknik og udtryk. Jeg fortæller historier med glasset og bruger formen til at underbygge min historie og mit tema. En af mine vigtigste sparringspartnere er lyset.

Jeg maler med glasset og lægger det op som penselstrøg på mit lærred. Farverne betyder meget for mig og farvevalget afhænger meget af min sindsstemning og hvor min inspiration kommer fra den pågældende dag.," fortæller Agnethe.

Hendes glaskunst har bragt hende mange fantastiske oplevelser bla. Dronningens besøgt i 2009, kirkeudsmykningen i Dybe kirke, nuværende kirkeudsmykning til Fjellerup kirke samt hendes samarbejde med generalkonsulatet i New York, hvor hun udstiller i udvalgte designbutikker og gallerier samt hendes bestilling til det danske kokkelandshold.

Agnethe har leveret flere unikke kunstværker til det danske og Saudi Arabiske kongehus.

I april 2017 var som inviteret til at udstille på den internationale kunstmesse World Art Dubai. Her blev hun normineret som en af de bedste internationale udstillere. I april 2019 modtog hun, som en af TOP 60 MASTERS, på Museet for Art and Design i New York, den anerkendte AWARD for sit kunstneriske arbejde. 

Maagaard Glas, Agnethes værksted/galleri i Bøvlingbjerg er altid åbent efter aftale. Ring blot og aftal en tid for dit besøg.

 "Unikt skulpturelt glas - Det er det, jeg brænder for …," citat af Agnethe Magaard

 

Adresse

Tangsøgade 36

7650 Bøvlingbjerg

Facilities

Glaskunst

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Lemvig