©  Foto:

Mellem Linjerne - Kaffebaren på Holstebro Bibliotek

Kaffebaren Mellem Linjerne – det perfekte mødested i Holstebro

Trænger du til en pause, er vores hyggelige kaffebar det perfekte sted. Nyd en varm kaffe, te eller kakao, dagens kage eller sunde snacks. Slå dig ned i bløde stole, læs avisen og oplev bibliotekets afslappede atmosfære.

Du er også velkommen til selv at medbringe mad og drikke.

Kaffebaren er et populært mødested for både bibliotekets gæster og lokale – et sted, hvor man kan mødes, spille brætspil, afholde små møder eller bare slappe af med en god bog eller et tidsskrift.

Kaffebaren drives i samarbejde med Center for Psykiatri og fungerer samtidig som en meningsfuld arbejdsplads for frivillige og medarbejdere, der sætter pris på trygge og rummelige rammer.

Du finder kaffebaren til venstre for indgangen.