
Naturrum Thyborøn - Legeplads
Naturrum Thyborøn er et oplevelsesrum i naturen.
Her finder du både legeplads, kube, udsigtsplatform, en ”rævegrav”, bålplads, rasteplads, vandreruter og opholdsbunker, hvor man kan overnatte i sin medbragte hængekøje.
Tag familien med på en anderledes oplevelse med leg og tumlen i sandet, afslapning, gåture og fordybelse i områdets skatte af sten, rav, bunkers og bølger.
Elementerne som Naturrummet er opbygget af kendetegnende materiale fra området: Træ, sten, beton og stål i det barske miljø.
Naturrum Thyborøn starter ved parkeringspladsen i sydenden af Vesterhavsgade. Der er skilte, som viser vej. Fra cykelstien kan man gå ca. 100 m ned til bålpladsen som ligger skjult ind til venstre.
I området er der overdækket rasteplads med borde/bænkesæt og toilet. Ovenfor diget er der legeplads, udsigtsplatform med udsyn over Vesterhavet samt udgravet bunker til overnatning.
Vandreruter
Der er to vandreruter på henholdsvis 4 km og 11 km. Der er Infotavler undervejs, som fortæller om naturen og kulturen.
Den lange rute på 11 km går forbi et fugleskjul, hvor du kan observere svømmefugle, vadefugle og rovfugle.