Ostehuset

I Ostehuset Lemvig finder du et stort udvalg af specialoste fra hele verdenen, hjemmerørte bløde oste og lokale specialiteter - prøv f.eks. Vesterhavs-osten og Rav-osten.

Ostehuset i Lemvig tilbyder en masse spændende tilbehør til ostebordet: rødvin, syltetøj, hjemmebagt brød, knækbrød, forskellige typer af oliven og relish af tomat og forskellige frugter med mere.

Ostehuset leverer i samarbejde med Slagter Mortensen forskellige retter ud af huset - prøv f.eks. en lækker lokal Tapas.


TV programmet Tareq Taylors Nordic Cookery satte i 2014 fokus på Limfjorden.

Limfjorden blev temaet i den 30 minutter lange internationale TV udsendelse om moderne nordisk mad og livsstil, som blev sendt i serien ”Tareq Taylors Nordic Cookery” i 2014. Udsendelsen giver et meget fint billede af egnens særpræg, storslåede natur, lokale fødevarer og oplevelser.

I løbet af udsendelsen besøgte den svensk / engelske kok, Tareq Taylor lokale fødevareproducenter og fire gange lavede den populære kok spændende retter af de lokale fødevarer. I slutningen af 2014 blev der også udgivet en bog med alle opskrifterne fra udsendelserne i serien.

Da Tareq Taylor besøgte Ostehuset med et filmhold, valgte han at købe Jens Langkniv osten fra Thiese sammen med en abrikos chutney og lækkert hjemmelavet knækbrød.