Tangsø Svømmehal

Hvad enten du trænger til ro og afslapning eller har lyst til fysisk udfoldelse, eller at lege med børnene og hygge med familien, har Tangsø Centret i Bækmarksbro de rigtige rammer. Udover det dejlige varme vand i bassinet på 32 grader har svømmehallen også  en vandrutsjebane og et babybassin.

Et besøg hos Tangsø Centrets Svømmehal og Wellness-afdeling i Bækmarksbro er en god investering for krop og sjæl. Allerede når du træder ind og oplever roen, den stille musik og vandet der risler, ved du hvorfor du er kommet. Det er kort og godt fysisk og psykisk afslapning.

Vandet i vores svømmehal er 32 grader varmt. Svømmehallen har vandrutsjebane og babybassin, som indbyder til leg og hygge for hele familien. 

Trænger du til ro og afslapning tilbyder wellness-afdelingen massage, dampbad, sauna, hammambænk og boblebade med levende lys og afdæmpet musik.

Tangsø Centret rummer også cafeteria, café, motionscenter, multihal, fest- og konferencelokale og overnatning i hytter til 6-8 personer.