Tørring Kirke

Landsbykirken Tørring Kirke ved Lemvig er opført på en 44 meter høj bakke i 1100-tallet.

Tørring Kirkes cirka 20 meter høje sengotiske tårn ses viden om, og har derfor været anvendt som sømærke for fjord og hav.

Fløjaltertavlen fra 1601 er udført i egetræ og bekostet af Ove Lykke.

Det ophøjede korparti skyldes, at der under korets gulv har været et gravkammer for slægten Friis for sognets eneste herregård Vadskærgaard.

Kirken har været rigt dekoreret med kalkmalerier fra flere tidsaldre, men kun få er fremdraget.