Vesterhavsost - lagret ved Bovbjerg

Foto: Henrik Winther Krogh
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Bovbjerg

7620 Lemvig

Langt mod vest - med Bovbjerg Fyr og Vesterhavet som nærmeste naboer - har Thise Mejeri etableret et ostelager. Ejendommen hedder Gammel Damsgård, og det er her, Thises Vesterhavsoste lagres. Osten er produceret af mælk, der er leveret af syv landmænd fra Bovbjerg.

I 26 uger lagres osten i den saltholdige havluft, der via et avanceret ventilationsanlæg blæses ned i ostelageret. Denne ”nye” ostetype ligger milevidt fra det, man kan kalde ”den danske ostetradition.”

Vesterhavsost smager fantastisk, osten har en yderst delikat konsistens – osten er fyldt med saltkrystaller, hvilket gør den spændende at spise. I 2008 vandt Thises Vesterhavsost Mejeribrugets Gourmetpris 2008

Vesterhavsosten forhandles blandt andet i Fjaltring Købmandsgaard, Kvickly og i Ostehuset.

Adresse

Bovbjerg

7620 Lemvig

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Lemvig