top of page

Mød os i Naturpark Nissum Fjord

I Naturpark Nissum Fjord finder du både hav, fjord, klit, hede og skov – med en perlerække af naturoplevelser og et rigt dyreliv. Naturpark Nissum Fjord er første gang godkendt som naturpark  af Friluftsrådet i 2018 og re-godkendt i 2024. Naturparkens areal er knap 22.670 ha. 

Logo Naturpark Nissum Fjord
Logo - Nissum Fjord Netværket
Logo - Danske Naturparker

Baggrund

Baggrunden for arbejdet mod naturparken kom i gang er, at Nissum Fjord Netværket i samarbejde med Lemvig Kommune og Holstebro Kommune ønskede at værne om naturområdet ved at skabe en bedre biodiversitet og naturkvalitet, og de ønskede at skabe bedre adgangsforhold til naturen under hensyntagen til de følsomme naturområder. Nissum Fjord Netværket har siden 2006 arbejdet målrettet på at forbedre sammenhængskraften omkring Nissum Fjord og mulighederne for at gå og cykle hele vejen rundt om fjorden gennem etablering af stier, broer og shelterpladser. Kommunerne har i fællesskab bakket op om processen.  

Karsten Filsø, beskriver, hvordan han som ung gik på andejagt ved Felsted Kog: - Vi stagede ud med en pram fra Kytterup Havn. Der har nu i mange år været jagtforbud i Æ Kog. Nissum Fjord kaldes også den hemmelige fjord. Bortset fra Thorsminde ligger der ingen bysamfund ved fjorden. Den var der bare og blev brugt til jagt, fiskeri og høst af tagrør. Fjorden var en ressourcebank, og på engene hentede man foder til kreaturerne, siger han.  

 

- Jeg synes, vi er lykkedes med at skabe naturglæde og stolthed for vores område og ikke mindst etableret en fælles identitet gennem de projekter, vi har gennemført siden 2006, udtaler Rita Sønderby, som er formand for Nissum Fjord Netværket. Borgerinddragelse er et helt centralt aspekt af Naturpark Nissum Fjord både i etableringsfasen, også nu hvor naturparken går ind i udviklings- og driftsfasen.  

 

Et andet formål er at bevare den kulturelle arv og mangfoldighed i kulturlandskabet omkring Nissum Fjord. Her er de små fjordhavne, kirkerne, herregårdene og museerne, klitlandskaberne og selve Nissum Fjord lærredet for mange lokale kulturhistoriske fortællinger. Der bliver løbende arbejdet på at udvikle oplevelsesprodukter som gæster kan booke for at få en særlig indføring i den lokale natur og kulturhistorie. Dette medvirker til at fremme en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet i og omkring naturparken.  

 

De nævnte tiltag vil sammen medvirke til at fremme den økonomiske og sociale udvikling i de lokalsamfund der ligger i og omkring naturparken. Her kan nævnes den populære Søndagstur Retro og kvalitetsvandreturen Husby Klitplantage ruten, som blev etableret i 2018 med Premiumweg kvalitetsstempel fra Deutsche Wanderintitut.  

Spørgsmål om Naturpark Nissum Fjord

Naturparker er områder, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen går hånd i hånd, med minimum 50 % af arealet som beskyttet natur.  

 

En naturpark er en mærkningsordning under Friluftsrådet. En dansk naturpark er et sammenhængende, og velafgrænset naturområde, der også rummer kulturelt indhold, og det skal have en særlig regional betydning.

En naturpark indeholder naturrigdomme og en kulturhistorie samt rekreative muligheder.  

 

Naturpark Nissum Fjord er en del af Danske Naturparker,  et kvalitetsstempel, som administreres af Friluftsrådet, for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet. 

 

Bag naturpark Nissum Fjord står Holstebro Kommune og Lemvig Kommune samt de lokale kræfter i Nissum Fjord Netværket. Naturparken er etableret, så den harmonerer med de lokale kommuneplaner for området.  

 

Læs mere om Danske Naturparker her.

Spørgsmål om
bottom of page