top of page
28618_Thorsminde_Strand.jpg

Thorsminde Strand

Thorsminde Strand, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Thorsminde Strand er en skøn bynær sandstrand ved siden af Strandingsmuseum St. George.

 

Stranden har flydeliner mellem to moler ud i Vesterhavet om sommeren. De danner et gigantisk "badebassin", som giver dig større tryghed end ved andre strande langs Vestkysten.

​​

Oplev suset fra Vesterhavet på den bynære strand i Thorsminde. 

 

Lige ved stranden er der p-pladser, toiletter, restaurant, kiosk og grill. I få minutters afstand er der også havn, sommerhuse og Thorsminde Camping og Strandingsmuseum St. George, som bl.a. fortæller den dramatiske historie om den største strandingskatastrofe nogensinde, hvor 1300 søfolk omkom i 1811.

Læs mere om kystbyen Thorsminde og find inspiration til flere oplevelser i området.

Thorsminde Strand – og strandene Bjerghuse og Spidsbjerg lidt syd for Thorsminde – har Blåt Flag som det synlige bevis på, at strand- og vandmiljøet er godt og rent. Læs mere om Blå Flag og Thorsminde Strand.

​

Handicapvenlige forhold

Thorsminde Strand er en sandstrand med klitter med handicapsti, hvor gangbesværede og kørestolsbrugere kan komme tættere på vandet. I perioder kan stien desværre være dækket af sand. 

Galleri

bottom of page